Bisættelse og begravelse i Kerteminde, Nyborg og Svendborg
Når et menneske går bort, står de efterladte med en masse praktiske ting, der skal ordnes samtidig med, at sorgen skal bearbejdes.
Det er her en god bedemand kan træde til med erfaring, forståelse og hjælp til at få klaret alle små og store praktiske elementer.
Fjordager Begravelsesforretning A/S er din garanti for, at den proces foregår ordentligt, og med respekt for både den afdøde og de efterladtes ønsker til begravelsen.
Står du og har brug for hjælp til en begravelse i Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Ringe eller Odense, ja faktisk hvor som helst på Fyn, så er vi en sikker allieret.
Vi har mere end 30 års erfaring med begravelser på Fyn, og har derfor et bredt kendskab til de mange forskellige sogne.
Det gør, at vi kender til kirkernes skikke og traditioner angående begravelse, og kan hjælpe med at tilrettelægge præcis den begravelse I ønsker at give den afdøde og de efterladte.
Vil du kontaktes af en bedemand?
Begravelser og bisættelser i Nyborg, Kerteminde og Svendborg siden 1985
Vores største fokus er at gøre en trist begivenhed til en smuk dag. Vi har stor erfaring med at gøre den sidste afsked til en værdig og personlig oplevelse, som de efterladte kan mindes ikke kun med sorg, men også som et smukt farvel.
Vi kan hjælpe med alle aspekter af begravelsen, herunder alt det praktiske med kiste, gravsten og transport.
Vi hjælper desuden også gerne med klargøring, dødsannoncer, blomster og det nødvendige papirarbejde der også hører med, når et menneske går bort.
Vi hjælper naturligvis også gerne med at søge eventuel begravelseshjælp og andre tilskud.
Vi kan også assistere med at arrangere gravølsarrangementet og de indledende manøvrer angående tømning af boet.
Med andre ord kan vi give en fuld service eller blot stå for de praktiske elementer af begravelsen.
Det er naturligvis op til de efterladte, hvor meget de ønsker at være med ind over.
Nogle kan slet ikke overskue at skulle planlægge noget, så kort tid efter et tab, mens det for andre er en del af sorgprocessen at planlægge begravelsen efter egne ønsker.
Kontakt en bedemand i dag og hør, hvad vi kan hjælpe med i en svær situation
Vores begravelsesforretning er kendt for personlig service i allerhøjeste kvalitet, og det er vi stolte af.
Vores mange års erfaring og gode lokalkendskab gør os til et sikkert valg, uanset om du skal bruge en bedemand i Odense, Kerteminde, Nyborg eller et andet sted på Fyn.
Kontakt os for at høre mere om vores service og priser.